Bæredygtige akustikplader

Akustikpladerne fremstilles af mineraluld med 70% genanvendt glas, hvilket sparer miljøet for, at flere nye ressourcer tages i brug. Det sparer energi og reducerer i sidste ende det samlede CO2-aftryk.

- Ja, faktisk afgiver akustikpladen færre kilo CO2 pr. m2 end andre produkter på markedet. Dit akustikbillede printes desuden med Greenguard Gold-certificeret blæk, hvilket betyder, at printet opfylder nogle af verdens mest kritiske emissionstandarder for kemi.

Fjern støjen med smukke akustikbilleder

Lydabsorption I hvor høj grad absorberes støjen af materialet? Akustikken i et lokale kan beskrives ved lokalets efterklangstid, dvs. hvor længe en lyd er om at dø ud i lokalet. Hårde og glatte overflader, som murstensvægge og gips, giver en lang efterklangstid, da de har en lav absorptionskoefficient. Materialer med åben overfladestruktur, som vores akustikbilleder, har en høj absorptionskoefficient, hvilket giver en kort efterklangstid og en rigtig god akustik med forbedret taleklarhed og minimerede støjgener.

Absorptionskoefficienten måles fra 0 til 1, hvor 0 definerer, at materialet overhovedet ikke absorberer lydenergi, og 1 definerer, at materialet absorberer 100% af lydenergien – ligesom et åbent vindue, hvor lyden ikke vender tilbage. Som det ses på grafen absorberer pudset mursten 2-7 procent af lyden, imens 9 mm gulvtæppe ligger på 20-30%. Akustikfoto’s akustikbilleder har typisk en absorptionskoefficient på 0,8-1,0 svarende til 80-100%.

Hvor mange billeder skal du bruge

Hvor store skal billederne være, og hvor mange?
Et enkelt akustikbillede giver en effekt.
Antal og størrelse afhænger af rummets indretning og størrelse.
Er der tæpper på gulvet, gardiner på vinduer m.m.
En tommelfingerregel er at der skal ca. 15% af gulvarealet op på væggen for at få det bedste resultat.

Du er velkommen til at se vores udstilling af billeder i Fields, hvor der er Akustikbilleder udstillet, og hvor vi kan svare på spørgsmål.

Du kan også ringe til Ole Nielsen 40 27 94 64,
eller sende en mail
ole@borne-foto.dk,
eller til Fields bornefotofields@gmail.com